6. - 8. klasserEscape room

Kan I slippe ud? 6.-8. klasserne giver jer en udfordring i Escape Roomet

Tirsdag eftermiddag besøgte vi escape roomet for at interviewe Theodore fra 7.A og Leonardo fra 7.I. De er en del af Team Georgien, som er i gang med at lave deres klasselokale om til et spændende escape room.

Drengene fortalte, at de blandt andet var i gang med at rive ting ned fra klassen for at gøre plads til escape roomet. Der er derfor godt gang i arbejdet, og der er mange ting, som de skal nå.

Theodore og Leonardo synes, at det er meget sjovt at lave escape roomet. De fortalte også, at de hygger sig rigtig meget med dem, de arbejder sammen med. De glæder sig til at se det færdige resultat og håber, at de andre også kommer til at synes, at deres escape room er sjovt.

Lavet af: Jennah, Sophia og Esther.